lørdag den 29. december 2012

Julegave

Jeg har været så heldig, at jeg i julegave har fået intet mindre end 4 kronjyden krydderikrukker, desværre er der flere af dem, som er gengangere.
Har dog et stort ønske om, at finde en petroliumsfarvet til muskat, samt en grøn pastelfarvet  til laurbær. Så skulle du ligge inde med en ekstra af disse og gerne vil have fingre i en lyserød vanilie eller en rød carry, så sig endelig til, så bytter jeg meget gerne. Ellers kommer de til salg på qxl i den nærmeste fremtid.


tirsdag den 11. december 2012

Københavnertur

I starten af december tog den lille familie på tur til København. Vi har ikke været derovre sidden vi flyttede og det var med lidt blandede følelser at tage derover. Det var en meget underlig fornemmelse af komme derover, det var lidt som at komme hjem og så alligevel ikke helt.
Vi var der kun fra fredag til lørdag aften, så vi havde ikke meget tid, til at nå alt det vi gerne ville. Vi nåede dog forbi min ynglings butik HUSFLID, kunne simpelthen ikke tage til København uden at komme her forbi. Og vil da lige dele min fine indkøb med jer.



torsdag den 1. november 2012

Græsenke

Når man er gift med en soldat, ja så betyder det også, at der er længere perioder, hvor man er alene med børnene. De sidste 2 uger, har min mand været på øvelse, hvilket  betydet at han ikke har været hjemme. Og selvom det også er hyggeligt, så er det også hårdt og betyder også at overskudet ikke er så stort.

Men her kan i se lidt billeder af, hvad vi har lavet de seneste uger. Der er blevet til en masse hygge i haven, vi har besøgt Anlægget hvor vi har kigget på påfuglene, samt været legepladsen Børnenes Paradis. Det har været rigtig hyggeligt, men der er ikke blevet meget tid til at være kreativ. Der er dog blevet plads til, at få lavet en fødselsdagsgave færdig.











lørdag den 20. oktober 2012

Bryllupsdag

Min mand og jeg blev gift d. 17 oktober for 3 år siden. Og i år, hvor familien og dermed også barnepigerne er kommet tættere på, skulle det rigtig fejres. Turen gik til Niels Bugges Hotel, og det var en intet mindre end fantastisk og romantisk oplevelse. En enkelt overnatning i smukke romantiske omgivelser. Beklager at billederne fra værelset er lidt mørke, men der var allerede mørkt, da vi ankom til hotellet.







fredag den 12. oktober 2012

Legekøkken

Egentlig skulle det lille gule køkken ud i legehuset. Men legehuset bliver nok ikke helt færdigt før næste forår. Så indtil videre, så står det lille gule køkken inde.
Malingen af legekøkkenet er ikke gået helt godt, da jeg havde sat tape på de sorte kogeplader, men det kunne ikke så godt gå af igen.
Har længe været forelsket i det fine trælegekøkken fra Klaras kitchen, så det er nu kommet på ønskesedlen, til når dette skal ud i legehuset til foråret.




Komfur i birketræ

mandag den 8. oktober 2012

Indretning i stuen

Vi havde egentlig bestemt, at jeg skulle have et sybord i kælderen, da vi har planer om, at lave et kæmpe stort hobbyrum for hele familien i kælderen, men da der stadig står ret mange flyttekasser og en masse møbler, så går der nok lidt tid, før det bliver en realitet. Så for 2 uger sidden faldt jeg over et rigtig fint bord, som ikke var så bredt og ville være perfekt sybord i stuen. Men jeg skulle jo også have et sted til at opbevare alt mit stof. Så et stort ønske om et hængevitrine opstod. Og det blev så leveret i torsdag. Og ja til trods for, at jeg er matematisk student, så var det noget større end jeg lige havde regnet med. Faktisk meget større, hvilket betød en større ommøblering af stuen.

Den nye syplads.











Chartollet er kommet ind i stuen





torsdag den 4. oktober 2012

Masser af fantastiske vattæpper

Min samling af vattæpper vokser helt fantastisk. Har længe haft en stor kærlighed til disse dejlige tæpper. Kærligheden startede for 4 år sidden og det er først her det sidste år, at jeg har været på heldig, at finde nogle helt fantastiske tæpper, til gode penge.
De fleste er købt i genbrugen, men der er også 2 som er købt på trendsales til en lidt højere pris, end hvad genbrugen tager!