Viser indlæg med etiketten Familie. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Familie. Vis alle indlæg

onsdag den 15. august 2012

Så er jeg kommet frem fra mit skjul!

Så er den lille familie endelig flyttet til det jyske og hold da helt op, hvor er det bare helt fantastisk. Vi elskede vores lejlighed i København og det liv, som altid er i en storby. Men det kan bestemt ikke måle sig med det, at familie er lige om hjørnet, plus at man bare kan lukke børnene ud i haven. Det er bare så stort. 
Vi flyttede for 14 dage sidden og ja dagene er bare fløjet afsted. Begge børn er startet i institutioner og Anders er startet på arbejde. Og ja, der står stadig en masse møbler, som ikke helt har fået en plads, og RIGTIG mange uudpakkede flyttekasser, men mon ikke det kommer på et tidspunkt. Lige nu nyder vi bare vores nye jyske tilværelse.

Her kommer lige lidt billeder af vores nye jyske hjem. Jeg lover, der kommer MANGE flere i den kommende tid.

































torsdag den 2. februar 2012

Kæmpe projekt

Vil lige vise jer, hvad jeg har lavet, det er dog noget tid sidden at det blev til, men vil alligevel dele det med jer.
Inden jul besluttede jeg mig for, at lave et patchwork sengetæppe til min svigerinde i julegave. Havde nok ikke helt gennemtænkt, hvor stort et projekt det ville være inden jeg gik i gang, for det der blev lavet på det, helt til den d. 23 december om eftermiddagen. Og ikke nok med, at det var et stort projekt undervejs besluttede min gamle retro symaskine at stå af!!

På grund af travlheden til sidst, fik jeg ikke taget de bedste billeder af tæppet, men mon ikke min svigerinde kunne tage nogle bedre en dag. Men her kommer lidt billeder, som er taget undervejs og af et næsten færdigt tæppe.


mandag den 30. januar 2012

Endelig tilbage

Ja så er jeg endelig tilbage på bloggen efter en stresset tid, som desværre er gået ud over bloggen.

Det er sket meget i vores liv i den tid. Min barsel med dejlige lille Flora slutter i morgen, det er både vemodigt og dejligt. Vedmodigt fordi  jeg ikke skal gå hjemme ved Flora mere og at hun er blevet så stor en pige, at hun faktisk skal gå i vuggestue, og dejligt fordi jeg har også været så heldig at få job i en ellers meget hård tid. Jeg glæder mig meget til at starte, bliver dejligt, at komme ud og være RIGTIG sygeplejerske. Jeg gik nemlig direkte fra endt uddannelse til barsel! Så nu starter den rigtige hverdage, med to forældre på arbejde og børn børn i institution.

Men ikke nok med det, så starter min mand en stilling i det jydske til 1. august, så den lille familie rykker teltpælene op i vores dejlige nyboder og flytter til jylland. Det er meget mærkeligt, at skulle forlade København, som vi er blevet rigtig glade for, men vi har hele tiden vidst at tiden i København var til låns, så nu glæder vi os bare til, at flytte hjem til vores dejlige familie.

Lige et lille stemningsbillede fra mit dejlige København, fra i morges, da Flora og jeg havde afleveret Malthe.