tirsdag den 29. november 2011

Elsker udsalg!

På vej ud til min søns børnehave i går, gik jeg forbi keramik og glasværkstedet i kronprinsessegade og lige i det jeg gik forbi, så startede deres juleudsalg, hvilket jeg ikke var klar over. Det er en helt fantastisk butik og jeg er enormt forelsket i deres keramiske ting, fra Ditte Fischer og Annemette Kissow, som jeg længe har sukket efter.
Har før været der til udsalg, men det er en meget lille butik, hvor der er rigtig mange mennesker, så sidste gang endte det med at jeg gik igen. Men denne gang kom jeg lige da de åbnede, og jeg vidste lige hvad jeg skulle have. Og se lige hvad jeg kom hjem med, til en meget god pris.


tirsdag den 22. november 2011

Hip hurra

Hip hurra det er min fødselsdag og sikke en dejlig dag. Dagen startede med sang og gaver på sengen af min dejlige familie. Mine forældre var kommet hele den lange vej fra Jylland for blandt andet og fejre mig, hvilket var helt fantastisk. Min dejlige mand skulle til eksamen i nat orienteringsløb om eftermiddagen, så han havde fri resten af dagen, så hele familien har været på julegave indkøb og hyggetur på strøget. Så en rigtig hygge "fridag" på en hverdag.
Ikke mindst pga de rigtig dejlige gaver, som er kommet ind i mit hjem.
Her kommer lige lidt billeder af, hvad jeg er blevet begavet med.


Et dejligt vattæppe, som min mand var så heldig at købe for næsen af en anden kunde i Liebe. Det er i de mest fantastiske grønne/gule farver.


Sjove bøger til flere fiflerier


Så skal der bages

To lækre gule krus fra Liebe

En sjov gammel garntrisse



søndag den 13. november 2011

En nålepude er blevet til i det kolde vintervejr

Synes simpelthen det er blevet sååå koldt.. Men til trods for det kolde vejr, så skulle børnene selvfølgelig ikke snydes for en tur på legepladsen. Samtidig blev begge børns flyverdragter taget i brug for første gang. Og tiltrods for at klokken kun var 16, så var der allerede ved at være rigtig mørkt. Men hyggeligt var det, især med den dejligt varmende kaffe latte.





Efter at begge børn blev puttet sødt i deres seng, blev der fiflet en lille nålepude af fine rester.

lørdag den 12. november 2011

Kronjyden har vundet mit hjerte

Jeg faldt tilfældig over en annonce på den blå avis, som meget hurtigt fik min opmærksomhed. Der stod nemlig 5 meget fine kronjyden krydderikrukker. Har set dem flere gange på forskellige blogs og synes simpelthen de er så fine. Men puha det er prisen godt nok også, så havde egentlig opgivet håbet om, at der en dag skulle stå nogle af dem i mit køkken. De var meget billige og troede bestemt ikke de ville blive mine, før jeg havde dem i mine hænder. Men nu står der 5 og endda 2 i fine pastelfarver. Kan ikke vente til samlingen bliver større.

fredag den 11. november 2011

Pusleunderlag

For et par dage sidden var jeg forbi en af mine absolute ynglings butikker HUSFLID, som er en helt fantastisk hobbybutik på østerbro, som osser af de glade 60´er og 70´er. Der er alt hvad man kan ønske sig, når man skal være kreativ og man kan ikke andet end blive inspireret, af at besøge butikken. Jeg er så heldig, at den ligger meget tæt på min søns børnehave, så jeg ligger tit vejen forbi. Har længe drømt om, at lave en pusleunderlag til Flora og manglede en stykke lækkert frotté stof, jeg kunne bruge til dette og det skulle selvfølgelig findes her.





 

onsdag den 9. november 2011

Bidt af en gal symaskine

Jeg har de sidste dag været bidt af en gal symaskine. Og der er kommet nogle rigtig lækre tæpper ud af det. Vores børn har snart ikke brug for flere tæpper eller også bliver  jeg nok nød til at sælge lidt ud af dem. Jeg er selv helt vild med det orange, synes det er blevet rigtig retro fedt.




 Det grønne tæppe er nu kommet på Malthes dejlige seng. Hvilket pyntede rigtig meget.




søndag den 6. november 2011

Et lille kig ind i mit hjem

Vores kære kamera spiller vidst på sidste vers, men det er jo ikke grund nok til, at der ikke skal komme indlæg fra mig. Billederne er dog ikke noget af råbe hurra for, men hvad pokker!
Jeg har taget lidt billeder fra vores dejlige hjem, af nogle af de ting, som jeg holder meget af. 

 

 Vores "billedramme" i spisestuen, hvor vores aller bedste minder hænger. 




Sættekassen i køkkenet, som bliver brugt til krydderihylde. Da jeg købe sættekassen tænkte jeg, hvor svært kan det være og umiddelbart var det heller ikke så svært.. Men der var kun små rum i sættekassen, hvilket jeg var lidt ked af, så jeg tænkte, hvorfor ikke lave nogle større rum, hvilket jeg gjorde. Hvad jeg ikke vidste var, at det ville efterlade ret store huller, så jeg blev nød til at pynte den på alle kanter, hvilket tog MEGET lang tid.


Mit højt elskede ursula stel fra Royal Copenhagen, som jeg holder meget af fra Royal Copenhagen. Har samlet det i mange år og det bliver brugt dagligt.


Vores gamle tivoliplakat, som vi er enormt glad for. Desværre er den i en aluminiumsramme, som ikke er særlig pæn. Jeg har en gang prøvet at skifte den ud, men er simpelthen bange for, at de er vokset sammen. ØV.


Vores gamle europakort, som har hængt over vores sofa, men som lige nu hænger over vores seng.


Min søns fiflerier.


Den gamle tavle, som er vores aller første fælles køb til vores fælles hjem og som jeg stadig følger os.

tirsdag den 1. november 2011

Ich liebe LIEBE

En af de store glæder ved at bo i København er alle de dejlige lagersalg, som findes rundt omkring i byen. Jeg lagde et af dem et besøg i dag. Kan i gætte hvilket??

Det var ikke det store lagersalg de afholdte i butikken, men lidt var der dog og finde i deres lille fine butik. Nu skal jeg bare se, om jeg kan finde den rigtige plads til de fine fugle.